SET OG HØRT – HIST OG PIST

JEG ELSKER BRUGSANVISNINGER.

Vi har lige købt et Café-sæt i vedligeholdelsesfrit sort fletværk. Og jeg morer mig som sædvanlig over brugsanvisningen. Der står bl.a.:

Vær forsigtig, når du åbner og lukker produktet og hold fingrene væk fra der, hvor stolene folder for at undgå at få fingrene i klemme.

Bør kun bruges på fast og fladt underlag og sørg for, at alle ben står på jorden.

Placér ikke varme eller kolde ting så som drinks irekte på bordpladen, brug i stedet en dug.

Sid og stå ikke på bordpladen.

Lad ikke børn lege med produktet

Stå ikke på stolen

Sid ikke på armlænet.

Gravide skal passe ekstra på ved brug af produktet.

Når bordet skal flyttes, bør mindst 2 voksne flytte det, og de bør holde godt fast i rammen, så glasset ikke falder ud.

*

*

*

En dag kom jeg til at køre efter en bil, der havde et mærke med tekst i bagruden.

For at se teksten, måtte jeg køre lidt tættere på.

Der stod:

HOLD AFSTAND !!!

*
*
*

Mænd har også følelser.

For eksempel SULT !!!

*

*

*

Ligegyldig hvad du føler – glæde, sorg, forelskelse, fortvivlelse, smerter, fryd. Så ved jeg bare, at

DET GÅR OVER.

Jeg kom til at tænke på, at det havde jeg læst i Barbara Bickmores roman “Bag Oregons Bjerge”.

Jeg ved ikke om det er en særlig videnskab, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på det.

*

*

*

Man holder ikke op med at le, når man bliver gammel.

Men man bliver gammel, når man holder op med at le.

*

*

*