Testamente i børnefamilier

Denne annonce er lidt tankevækkende:

Annonce vedr. arvelov

 

 

 

Mange tror, at det er nok for børnefamilier at lave livsforsikring på hinanden.

MEN – HVIS den ene forælder dør:

 – Hvis man er gift, arver børnene halvdelen af friværdien i huset.

 – Hvis man ikke er gift, arver børnene hele friværdien i huset.

 – Med testamente kan man bestemme, at den ene forælder arver 75% af friværdien.

OG HUSK at man bagefter står med én indtægt  til en boligudgift, der var baseret på to indtægter.

.

.

 

I ugebladet Hjemmet har Pia Junø nogle sider om forbrug. I nr. 32/2011 skriver hun:

 

ÆGTEPAR SKAL SØRGE FOR TESTAMENTE.

Mange børnefamilier risikerer at miste deres bolig, hvis den ene af forældrene pludselig dør. Færre end hvert fjerde ægtepar husker nemlig testamentet, for mange danskere tror, at når de har sagt ja til at dele livet med hinanden, siger de også ja til at dele alle deres ejendele. De glemmer, at hvis den ene ægtefælle dør, så arver den tilbageblevne kun halvdelen af ægtefællens del af boet. De resterende 50% tilfalder børnene, og hvis disse er under 18 år, så betyder det, at den tilbageværende af forældrene ikke har råderet over arven til f.eks. at betale månedlige ydelser på familiens boliglån. Og i sådanne situationer har mange måttet gå fra hus og hjem.