Skilsmisse. Skilsmissebarn.

Skilsmissens 3 bud:

 

 

Lad være med at gøre hinanden ondt.

Lige meget hvad du finder på, kan den anden finde på noget, der er lidt værre. Det er skruen uden ende. Men du får det ikke selv bedre af, at den anden får det værre. Hold fast ved, at hvis den anden opfører sig tåbeligt, så er det hans/hendes problem. Du skal blive ved med at gøre det, du mener, er mist rigtigt. Du skal finde dig i meget, når det går ud over dig selv, men ikke når det går ud over dine børn.

 

Tal ikke ondt om hinanden til Jeres børn.

Før eller siden vil børnene selv kunne se, hvis forældrene opfører sig forkert. Den vrede, du har rettet mod den anden, vil måske blive vendt mod dig selv.

 

Tal ikke ondt om hinanden til Jeres venner.

Lidt efter lidt vil vennerne føle sig presset til at vælge mellem Jer. Hvis der skal være en taber og en vinder, bliver du måske taberen. Vær tålmodig. Opfører den anden sig tåbeligt, vil andre med tiden selv kunne se det, uden at du behøver at fortælle det. Har du brug for at afreagere, så gør det hos nogle få nære venner, som ikke er fælles venner, evt. arbejdskolleger.

——————————————————————————————————

 

 

”Skilsmissebarn”.

 

Skilsmisse giver selvfølgelig nogle ulemper for børnene. Men problemerne opstår, fordi forældrene ikke kan enes.

 

Når man flytter fra hinanden, er det jo netop fordi, man ikke er enige om mange ting, f.eks. om opdragelse af børnene.

 

Måske gør Far noget forkert, måske gør Mor noget forkert. Men det er en umulig opgave for et barn at skulle leve efter både Fars og Mors regler, hvis de er forskellige.

 

Forældrene er måske ikke enige, men de skal respektere hinanden. Måske gør den anden forælder ikke sådan, som man selv ville have gjort. Men det er jo lige nøjagtig derfor, man ikke længere bor sammen. Man skal kun blande sig, hvis den anden forælder gør noget så galt, at man også ville blande sig, hvis det var ens familie eller ven.

 

Og husk så, at du aldrig må sige noget ondt til et barn om dets forældre.

 

Selv om børn er glade for deres forældre, er det jo nødvendigt for deres fremtid at etablere en god kontakt med jævnaldrende. Derfor må samkvem med en forælder ikke forhindre samvær med kammerater.

 

Alt det, du gør imod dit barn – godt og ondt – får du tilbage, når barnet bliver gammel nok til at bestemme selv.

 

Jo bedre, dit barn klarer sig uden din hjælp, jo bedre forælder har du været.

  

 – Og så er der lige det der med at bo en uge hos Mor og en uge hos Far. Tænk at skulle bo i en kuffert.  Hele tiden at skulle huske på, hvor man har sine skoleting, sit tøj osv.

Børnene kan jo ikke gøre for det – den dårlige situation er skabt af de voksne. Så lad børnene blive boende og lad de voksne skiftes til at bo der en uge ad gangen!!!

 

DET ER IKKE BØRNENE, DER SKAL SØRGE FOR AT DE VOKSNE HAR DET GODT.

DET ER DE VOKSNE, DER SKAL SØRGE FOR AT BØRNENE HAR DET GODT!!!

 

– Det er ikke så svært, når bare man tænker på, at det er børnene, det drejer sig om.